Sophie Tunstall er en karismatisk, unik singer-songwriter med noget helt specielt på hjerte: et tekstunivers, hvor dybe følelser bliver blottet for dem, der virkelig lytter efter. Hun kommer ud over scenekanten til det punkt, hvor det i sandhed gør ondt, så vær klar til en stageperformance, en indlevelse og en stemme du sent vil glemme.
Kun 18 år gammel har hun vundet Skråens Songwriter Battle 2009 med kåringen som ”Årets Nordjyske Singer/Songwriter”, blevet nomineret til Rock Nord-prisen samme år, semifinalist i Rocktoget på P4, opvarmede til Stand Up i Skovdalen, åbnede Studenterhusets Way Up North festival i maj og er blevet kåret som vinder af Prestize Award i kategorien ”Årets Talent 2009”. Derudover har hun også indgået i TV2 Nords todelte serie om Nibe Festivals 25 års jubilæum i forbindelse med hendes optræden på festivalen i sommers.
Dommerpanel til Rock Nord-prisen 2009: "Ingen kan være i tvivl om, at Sophie Tunstall har en stemme, som rammer og aktiverer de helt rigtige steder. Vi dommere er enige om, at hendes niveau er ligeså internationalt som hendes navn." |
|