'Fact-Fiction var forløberen på Mads Langers anden plade, af samme navn. Og det er efterhånden mere fact end fiction at Mads Langers musik også bjergtager en voksende skare på landets spillesteder og festivaler. Efter en succes tour med bandet i efteråret 2009, tager Mads alene på tour i februar 2010.
Oplev Fact Fiction, Breaking News, Wake Me Up In Time, og Poem With No Rhyme, sådan som Mads skrev dem alene med guitaren eller klaveret foran sig. Men oplev også et helt nyt nummer på repertoiret. På opfordring af P3´s 90'er-festen har Mads Langer begået en cover-version af det kendte Olive nummer 'You're Not Alone'. Og Mads er aldrig alene, selvom han tager alene af sted på tour rundt i landet.
I efteråret rykkede Mads iøvrigt til London, hvor han nu bor og arbejder på nyt materiale. Den beslutning skete i forlængelse af at Mads fik engelsk management. Det har indtil videre resulteret i en masse showcases, som I sidste ende vil resultere i øget fokus på det engelske marked.
Der er intensitet og noget på spil hos Mads, og det er unikt at opleve, når han står alene på scenen. Det er sange om kærlighed, frustration m.m. Det er sange om mennesker der krydser Mads liv fra New York til Skive.
|
|