Med en nominering til ”Årets debut” ved DMeA 2008 i ryggen, gode anmeldelser af debutalbummet ”Vessel”, vinder af talentkonkurrencen Nordic Challenge foran ca. 2.500 bands, og ikke mindst en åbningskoncert på Sweden Rock Festival 2008 samt koncert på SPOT festival 2009 på listen af live jobs, står bandet BOIL, der har rødderne godt begravet i Århus, nu klar til at udgive deres andet album ”A New Decay”, forventeligt i april 2010. På festivallen vil bandet bl.a. spille smagsprøver fra det kommende album. Boils musik er en fusion af genrer som metal, grunge og progressiv rock. |
|