ANOXIA er et af de stærkeste danske heavy bands, hvilket kommer til udtryk som en kompromisløs musikalsk energiudladning. Fire gutter, der demonstrerer, at det er på toppen, de hører hjemme, og der uddeles en syndig overflod af guitarriffs, ovenud tighte trommer samt en bas fra helvede. Uddelingen bliver med gavmild hånd krydret med en stærkt visuel rock’n’roll attitude og et glimt i øjet, der reflekterer ’NO BULLSHIT’-mentaliteten, der omkranser bandet. ANOXIA spiller således ud fra devicen: ”Vil du tænde, må du brænde”, som reelt betyder, at når ANOXIA (an)griber instrumenterne, giver de sig 666%, for at publikum skal få en så storslået oplevelse, at de taber kæben og ventilerer hjernen i ren begejstring. |
|